Slotsgade 20, Philip Skifertækkers gård. Haderslev hører til de købstæder, der endnu i høj grad er præget af byggeri fra 1500 og 1600-tallet. Husene ligger koncentreret omkring Torvet og langs Slotsgade, og deres markante gadegavle genkendes let, selv om nogle er dækket af puds og ændret ved ombygning.

Et af de huse, hvis facade kun i ringe grad giver beskueren indtryk af at stå foran et endog meget gammelt hus, er Slotsgade 20. Til gaden viser det sig som et langhus, en pæn repræsentant for det byggeri, der fandt sted i byen i de første årtier af 1800-tallet. Går man imidlertid ind i gården, afsløres det, at bygningen i virkeligheden er et gavlhus med vinkelbygget porthus fra sidste halvdel af 1500-tallet. En senere tilbygning til gavlhuset bag ved det giver anlægget den karakteristiske aftrappede form, der kendetegner mange gavlhusanlæg. Tilbygningen udmærker sig iøvrigt ved bindingsværkets Andreaskorsskråstivere og ved den kraftige udkragning, der understøttes af store, rigt profilerede knægte.

Arkivalske undersøgelser i forbindelse med en i 1976 påbegyndte restaurering af huset har sandsynliggjort, at det er opført af Philip af Neuss, "Schiuerdecker", en af de bygningshåndværkere, der var beskæftiget ved hertug Hans den Ældres byggeri på det nye slot Hansborg. Da dette stod færdigt, lod hertugen nedbryde det gamle Haderslevhus, der lå længere vestpå, nærmere byen. Tomten, slotsgrunden, skænkede han efterhånden til sine folk, der, da slotsgrunden holdtes uden for det egentlige byområde, undgik at betale de sædvanlige skatter til byen. Philip Skifertækker fik overladt sin grund 1577 og har antagelig bygget gården straks efter. Han nævnes endnu 1624 i jordebøgerne, men er antagelig død flere år forinden. Herefter optræder ridefoged Anders Sørensen som ejer til efter 1645.

Næste kendte ejer er rådmand, senere borgmester Anton Klinge , der står som husets ejer i 1662 og antagelig boede her til sin død i 1676. Det må være i hans ejertid, at huset er blevet udsmykket med de malede dekorationer, der for nylig er blevet fremdraget, og som er af betydelig kulturhistorisk interesse som noget af det bedste, der er bevaret af indvendig udsmykning i borgerligt byggeri fra denne periode. I salen i tilbygningens stueetage er loftsbjælkerne dekoreret med blomstermotiver overvejende holdt i blåt. På 1. sal, stadig i tilbygningen, er der under vinduerne bemalede paneler, visende to landskaber og et søslag, antagelig en fremstilling af en episode fra Christian IV's deltagelse i trediveårskrigen. De to landskabsbilleder domineres af to farvestrålende og eksotiske fugle, en papegøje og en paradisfugl. I det oprindelig ene store rum over porten er en hel væg udsmykket med en fremstilling af en dame og en herre i 1600-tallets dragter omgivet af fugle og blomster. Denne udsmykning er helt enestående blandt de bevarede interiører fra denne tid. Sandsynligvis er det udført efter forlæg. På et tidspunkt er de bemalede paneler blevet dækket med lærred og andre beklædninger, og det tilstedeværelse helt gået i glemme.

Efter Anton Klinge overtoges gården af hans søn af samme navn, der var ridefoged fra 1673 til sin død i 1695. Herefter optræder enken Marie Elisabeth Klinge som ejer. I 1701 fik hun kongelig koncession til at drive personbefording med hestevogn, og man kan forestille sig, at hun i tilknytning hertil har drevet kro og beværtervirksomhed i sit hus. Efter hendes død 1719 overtof sønnen Frederik Klinge koncessionen og huset. Han blev byfoged og hospitalsforstander og levede til 1767.

Huset sank efterhånden i social anseelse og forfaldt, og der var for få år siden planer om nedrivning. Selv forkæmperne for dets beståen gjorde sig dengang næppe forestilling om, hvilket helt usædvanligt stykke bygningskultur, man her stod overfor. I dag kan ingen være i tvivl om hvilken lykke det var, at det blev reddet.

Kilde: 233 Danske Borgerhus af Allan Tønnesen

Retur til menu - historien bag